Backpacking i Brasilien: Paradiset Sono

Ønsker du, at opleve de bedste strande i verden så skynd dig til Brasilien! Men med mere end 2000 forskellige strande i landet, hvilken en er så bedst? Jeg giver et bud på min favorit!

Kan du se området på det overstående billede? Godt, dette opfylder for mig alle kriterierne for et paradis. Der er selvfølgelig et hav af individuelle meninger, og du kunne sikkert skrive en lang og flot illustreret bog, men for mig består et rigtig strand paradis af følgende fem punkter:

Vandet – Krystalklart vand, gennemsigtig, ingen affald og rent!

Lokale – Det gør oplevelsen mere autentisk, når du har de lokale beboere omkring dig. Alt fra små børn til gamle fiskere!

Isoleret – Langt væk fra byens ballade. Ingen store bygninger og ingen turister!

Stranden – Stranden skal være unik! Når du er her, sker der en transformation i tid, sted og sjæl!

Naturomgivelserne – En strand gemt væk i naturrige bakker med små floder og vandfald! Et rent natureventyr!

01. Praia do Sono

Velkommen til Sono – et strandparadis

Sono er ikke en hemmelighed længere, som det var før i tiden. Faktisk er det en utrolig populær strand blandt unge studerende især under nytår samt karneval. Du kan ikke bare vælge at flytte til Sono, området er naturfredet. Det er kun et par år siden, at man fik elektricitet. Normalt bor her et par hundrede lokale, som er født og opvokset i området, men ved nytår og karneval kan der være op til 4.000 unge camperende på stranden! Jeg lover dig for, at det er en fest, som du aldrig vil glemme!

Sono er navnet på stranden Praia do Sono samt området. Helt specifikt ligger Sono i byen Paraty, eller det vil sige 30 km væk fra byen, men man er teknisk set stadig i Paraty. Fra Paraty går der busser til Sono ca. hvertime. Så hvis du er i Paraty, så snyd ikke dig selv for oplevelsen af Sono. Ved ankomst i den lille landsby Vila do Oratorio kan man vælge at vandre til Sono via en rute. Hvis du er mere luksuriøs kan du sejle sammen med en af de lokale. Jeg anbefaler helt klart at gå, fordi du får modernatur banket lige ind i sjælen. Tro mig, det giver efterfølgende en bedre vibe/følelse ved ankomst til stranden.

De rejsende til Sono er 99 pct. brasilianere, som tager telt og sovepose med for at campe på stranden. Hvis du ikke har telt, kan du også vælge at overnatte på et af strandens pousada’er.[1] Efter stranden Sono ligger der tre andre strande, som i øvrigt også er fredet. Det er kun en gåtur væk. En fantastisk naturoplevelse med utrolige udsigter over de forskellige strande!

Sono er et specielt sted med en unik følelse af lykke. Rundt på stranden findes 10-15 forskellige bar/restauranter, hvor der altid frisk fisk på menukortet! Selvfølgelig alt er på portugisik, så prøv dig frem!

Fun Fact: De lokale på Sono har så kraftig en accent, at almene brasilianere udefra kan have problemer med at forstå dem.

Mit personlige favoritsted under nytår samt karneval!

Good vibrations!


[1] Et brasiliansk hjem, som er en blanding mellem et hotel samt hostel, men bare mere hjemmeligt.

Støt holdet bag We Backpack

Folkene bag We Backpack er blevet iværksættere, og har startet backpacking webshoppen Backpackerlife.dk, med en tro på, at vi kan hjælpe folk med at rejse oftere! Vi har satset på godt købsmandskab og i høj grad god kundeservice.

Backpackerlife.dk forhandler alt fra rygsække over til rejseudstyr. Er du helt i tvivl om hvad du skal købe på din første tur, så har vi lavet pakketilbud, hvor du kan spare penge og samtidig få alt relevant til din backpacking rejse samlet i én pakke. Læs mere om de 3 pakker her.

Kommenter