Survival-guide til ingenmandsland!

Er du også typen, der ser Bear Grills og tænker dig selv ind i rollen som en ægte ranger, der på egen hånd vil kunne nedlægge en hel jungle med de bare næver og en pose flæskesvær? Så har jeg her forsøgt at koge nogle få overlevelsestips (blandt mange) sammen, som gør det lidt nemmere at finde eller lave redskaber af hvad, du lige har ved hånden.

1) En stenkniv

Find et hårdt og tæt stykke sten, gerne granit, hvis det kan findes.
 Så til den lidt svære del: Gode blad-materialer til kniven, som fx flint eller skifer, kan være svære at finde og/eller identificere fra hinanden. Dog er disse ideele til bladet af en kniv. Hak disse flintesten, eller skifer-stykker, til med granitten eller anden tætpakket sten, så bladet langsomt bearbejdes og udformes som et blad. De små skarpe, fine flager, der slås af disse stykker, er idéelle til at skære finere kød såsom fisk eller kylling eller diverse grøntsager. Smid derfor ikke disse stykker væk. Selve kniven kan bruges til større stykker kød eller til at snitte småbrænde til bålet. Finder du et større stykke sten, kan denne endda udformes, så den  kan bruges til at hakke brænde til bål eller til at bygge overnatningsstedet med.

BP0813_StoneKnife_445x260

2) Fiskekrog og snor

For at fange fisk er det en forudsætning, at man har noget at fange med. Der findes ret simple redskaber, der kan klare dette – også redskaber du som regel altid har på dig. Alt afhængig af vandet, der fiskes i samt byttet, der fiskes efter, kan bruges alt lige fra den sytråd, der er i t-shirten eller trøjen til den nylonsnor, der muligvis ligger pakket ned i tasken – der altid er nyttig i forbindelse med pakning af taske til opsætning af telt eller camp. Som krog kan anvendes det lille lynlåsspende, der sidder i diverse lynlåstrøjer og jakker. Dette kan som regel pilles fra og rettes til, så de formes som en krog ved at binde snoren rundt om og lave en ende, der går ud som krog, så muligheden for at fisken bider på forefindes. Dermed har man en hurtig og simpel fiskesnor/-stang. Har man en hæfteklemme, er denne mindst lige så idéel til brug som krog.

3) Snit en kniv, gaffel og ske

Som spiseredskab, hvis der ikke eksperimenteres med spisepinde fra naturen, kan nemt og enkelt snittes bestik, som ikke forurener under produktion, koster alverden eller kræver alverdens opvask. Det er ganske enkelt og kan udføres enten med den hjemmesnittede kniv eller med en i forvejen medbragt dolk. Det er dog vigtigt, når dette gøres, at man vælger træsorter, der ikke udleder harpisk eller andre væsker, der kan genere smagen eller give en dårlig spiseoplevelse. Derfor kan blandt andre nævnes træsorter som eg, birk, bambus og andre hærdede træsorter.

4) Drikkeglas

Befinder man sig i den asiatiske eller sydamerikanske jungle, hvor bambusbevoksningen er udbredt, kan en sådan bambusstamme fældes og hugges, så et drikkeglas hurtigt kan udvindes heraf. Det skyldes, at bambus er det, der groft sagt kan kaldes ruminddelt, hvilket betyder, at rummene her adskiller i de enkelte “led”, der ses i bambussen. Derfor kan et af disse “led” bruges som kop eller drikkeglas.

5) Gryde eller kogekar

Har man brug for en gryde eller kogekar, men ikke lige har fået det pakket i rygsækken, så findes der rigtig mange gode alternativer i naturen. Et af disse er noget så simpelt som en muslingeskal. Hvis ikke man lige kan finde sådan en, kan man også hakke en kokosnød over i to, så skallen herfra bruges som gryde, der blot placeres i bålet. Derudover kan også bruges, som før nævnt, et bambusrør, der hakkes af, så man minimum har 3-4 rum til at tilberede maden i. Man placerer røret i rette afstand over ilden, så varmen trænger ind gennem træet. Dernæst skærer man et hul, så der i disse rum kan tilberedes mad. Dette lyder umiddelbart kompliceret men er super simpelt. Hullet til maden vender selvsagt opad – væk fra ilden, og pinde holdes over bålet ved hjælp af et hjemmelavet stativ. Se billedet nedenfor for skabelon til dette.

Udførlig bambus-konstalation til mad over bål

Udførlig bambus-konstalation til mad over bål

Dette var en kort lille survival-guide til mad og tilberedningsredskaber. For flere forslag er man mere end velkommen til at smide en kommentar herunder eller oprette en tråd i forumet, så flere råd kan deles.

Støt holdet bag We Backpack

Folkene bag We Backpack er blevet iværksættere, og har startet backpacking webshoppen Backpackerlife.dk, med en tro på, at vi kan hjælpe folk med at rejse oftere! Vi har satset på godt købsmandskab og i høj grad god kundeservice.

Backpackerlife.dk forhandler alt fra rygsække over til rejseudstyr. Er du helt i tvivl om hvad du skal købe på din første tur, så har vi lavet pakketilbud, hvor du kan spare penge og samtidig få alt relevant til din backpacking rejse samlet i én pakke. Læs mere om de 3 pakker her.

Kommenter