Tips til at forbedre dit iltforbrug når du dykker

Dette er en ny sektion, som jeg har ønsket at lave længe her på We Backpack. Jeg har længe dykket mens jeg har backpacket, og min baggrund for at skrive de her artikler er, at jeg har dykket i både Asien, Europa og Sydamerika, samt jeg har boet på Gili Islands i Indonesien, hvor jeg har arbejdet som PADI Divemaster i 2014.

Jeg vil her give nogle fif til hvordan du forbedre dit iltforbrug når du dykker. En af de ting, som kan være meget frustrerende for både nye og relativt garvede dykkere.

Men lad os begynde med nogle tips. De kommer nummeret herunder (er sikker på du kan genkende dem fra dit PADI eller SSI kursus :))

Boyancy og vægte

Da jeg selv startede med at dykke var jeg de første 10-20 dyk for tung ift. mine vægte i vægtbæltet. Jeg havde simpelthen for mange vægte på. Når du kæmper for at svømme opad og ikke har en neutral boyancy kontrol, jamen så bruger du også naturligt mange flere kræfter. Og dermed mere ilt.

Derudover bruger du også unødvendigt meget ilt på at putte luft ind og ud af din BCD/jakke. Det vil gøre, at dine dyk ikke er så laneg, som de kunne være. Og det er jo derfor man dykker – for at være undervandsturist så længe som muligt!

Så husk at få trimmet dine vægte til perfektion. Det betaler sig!

Dyk roligt og afslappet

Det kan virke total åndssvagt at læse – men hvis du som jeg var bange for vand inden du startede med at dykke, eller du kigger meget ud i det ukendte blå, jamen så er man ikke så afslappet som man kan være. Reducerer stres og nyd turen. Hvis du reducerer arbejdsbyrden, så sparer du meget ilt!

Hold dig varm

Jo koldere du er, jo mere ilt bruger du. Kroppen bruger ilt og energi for at holde dig varm. Som du måske husker fra dit PADI kursus, så mister du kropsvarme 20 gange hurtigere i vand end i luft, så vær sikker på, at du har den rigtige tykkelse våddragt på. Spørg gerne til råds i dit dykkercenter.

scuba-diver-fish-i8

Lad vær’ med at brug dine hænder!

Brug ikke dine hænder når du dykker. De er til svømning. Mængden er gange jeg har guidet dyk med kinesiske turister der har haft en Go Pro i den ene arm og svømmede febrilsk med den anden, kan jeg slet ikke tælle!

At svømme med hænderne er ineffektivt og bruger ekstra kræfter og dermed mere ilt. Slap af og tag eventuelt dine hænder over kors og hold derudover om hver enkelt arm – det er et godt trick.

Hold dit udstyr ved lige

Hvis du dykker ofte eller har dit eget udstyr, så er det vigtigt du holder det ved lige. Det er en basal egenskab, men noget jeg selv glemte i farten også. Kontroller ofte for lækager (o-ringe i din firststage eksempelvis) og få det serviceret ofte.

Et tip er at eksperimentere med dit udstyr. Prøv forskellige positioner med dit udstyr indtil du er næsten horisontal og strømlinet i vandet.

Sidste tip: Dyk mere!

Dykning har virkelig åbnet en ny verden for mig. Det er helt utroligt hvad man kan se under havoverfladen, og jeg føler mig velsignet over, at jeg kan opleve det! Når du dykker mere får du naturligvis mere erfaring. Den erfaring gør dig mere afslappet, rolig og erfaren. Dette er også til gavn for dine meddykkerer. Dette gør at du bruger mindre ilt, nyder dine dyk mere og du dermed får længere dyk og mere overskud til at kigge på det vi er der for – nemlig livet under vandet!

Brug nogle af de her trick når du dykker mens du er ude og rejse. Du vil hurtigt se en klar forbedring i dine dykkertider 🙂

Har du nogle dykkerspørgsmål så stil dem egentlig – vi er her for at hjælpe hinanden.

Støt holdet bag We Backpack

Folkene bag We Backpack er blevet iværksættere, og har startet backpacking webshoppen Backpackerlife.dk, med en tro på, at vi kan hjælpe folk med at rejse oftere! Vi har satset på godt købsmandskab og i høj grad god kundeservice.

Backpackerlife.dk forhandler alt fra rygsække over til rejseudstyr. Er du helt i tvivl om hvad du skal købe på din første tur, så har vi lavet pakketilbud, hvor du kan spare penge og samtidig få alt relevant til din backpacking rejse samlet i én pakke. Læs mere om de 3 pakker her.

Kommenter