Når du rejser med rygsækken på, er det ikke altid muligt at planlægge sig ud af alle situationer. Måske bliver din bus aflyst, strømmen går på dit hostel, du mister forbindelsen til internettet, eller en naturkatastrofe påvirker området, du befinder dig i. Det er situationer, som de færreste håber at opleve, men som det kan være en fordel at være forberedt på.
Prepping og nødberedskab handler grundlæggende om at kunne klare sig, hvis hverdagen pludselig ikke fungerer, som den plejer. Det gælder ikke kun derhjemme, men også når du rejser, backpacker eller bevæger dig rundt i områder langt fra større byer.
Her får du inspiration til, hvordan du kan tænke prepping ind i din næste rejse, hvilket udstyr der kan være relevant, og hvordan du forbereder dig på uforudsete situationer uden at skulle fylde hele rygsækken med ekstra udstyr.
Hvad er prepping, og hvorfor er det relevant for backpackere?
Prepping handler om at være forberedt på situationer, hvor du ikke har adgang til de ting, du normalt tager for givet. Det kan eksempelvis være strøm, rent drikkevand, mad, internet eller mulighed for at komme videre til din næste destination.
For backpackere er det særligt relevant, fordi man ofte bevæger sig mellem forskellige lande, transportformer og områder. Du kan befinde dig på et hostel i en storby den ene dag og være på vandretur i et afsidesliggende område den næste.
Der er stor forskel på, hvilket nødberedskab du har brug for, alt efter hvordan du rejser. På en almindelig storbyferie er det måske nok at have en opladet telefon, lidt ekstra kontanter og vigtige dokumenter gemt sikkert. På en længere vandretur kan det være nødvendigt at tænke mere over mad, vand, kommunikation og ekstra udstyr.
Det handler ikke om at forvente det værste, men om at gøre det lettere at håndtere de situationer, der kan opstå undervejs.
Hvilke situationer bør du være forberedt på?
Når du planlægger en backpackingrejse, kan det være en god idé at overveje, hvad der kan gå galt på netop din destination. Nogle situationer er forholdsvis almindelige, mens andre er mere sjældne.
Her er nogle eksempler på situationer, hvor det kan være en fordel at have forberedt sig:
- Strømafbrydelse: Du kan opleve, at strømmen forsvinder i flere timer eller længere tid. Det kan påvirke både opladning af elektronik og adgangen til information.
- Manglende internet og mobildækning: Hvis du rejser i bjerge, naturområder eller mindre udviklede områder, kan du ikke altid regne med at have forbindelse.
- Forsinket eller aflyst transport: Det kan betyde, at du skal vente længere end forventet eller finde et andet sted at overnatte.
- Ekstremt vejr: Kraftig regn, oversvømmelser, storme eller meget høje temperaturer kan påvirke dine rejseplaner.
- Mangel på mad og vand: Hvis du bliver forsinket eller ikke kan komme frem til din næste destination, kan det være en fordel at have lidt ekstra med.
- Sygdom eller mindre skader: På længere ture kan et lille førstehjælpskit være nyttigt, hvis du får brug for at behandle mindre skader.
Det er især vigtigt at undersøge forholdene på din destination inden afrejse. Rejser du eksempelvis i områder med risiko for oversvømmelser, jordskælv eller kraftige storme, bør du sætte dig ind i lokale anbefalinger og vide, hvor du kan finde hjælp.
Hvad skal du have med i dit nødberedskab?
Når du backpacker, skal du tænke over vægt og plads. Derfor er det sjældent en god idé at pakke alt det udstyr, du kunne få brug for i en tænkt nødsituation.
I stedet kan du sammensætte et mindre nødberedskab med udstyr, der er let at have med og kan bruges i flere forskellige situationer.
1. En nødpakke med det vigtigste udstyr
En nødpakke kan være en praktisk løsning, hvis du gerne vil samle flere nødvendige ting ét sted. Den kan indeholde udstyr, som hjælper dig med at håndtere situationer, hvor du ikke har adgang til dine normale faciliteter.
Når du vælger en nødpakke, bør du undersøge, hvad den indeholder, og om udstyret passer til din rejse. Der er forskel på behovet ved en kort storbyferie og en længere tur gennem områder med begrænset adgang til hjælp.
Du kan eksempelvis se nærmere på en nødpakke, hvis du ønsker en samlet løsning med relevant nødudstyr.
2. En nødradio, så du kan følge med i situationen
Hvis strømmen går, eller mobilnettet ikke fungerer, kan det være svært at få information om, hvad der foregår omkring dig. Her kan en nødradio være nyttig.
En nødradio kan give adgang til radioudsendelser med information og opdateringer, når andre kommunikationsmuligheder er begrænsede. Nogle modeller har desuden flere funktioner, som kan være relevante i forbindelse med nødberedskab.
En nødradio med håndsving er eksempelvis interessant, fordi du kan generere strøm manuelt i stedet for udelukkende at være afhængig af almindelige batterier. Afhængigt af modellen kan der også være indbygget lys og andre funktioner.
Du kan se forskellige modeller i kategorien nødradio hos Backpackerlife.dk.
Husk dog at undersøge, hvilke radiofrekvenser der bruges på din destination, og om radioen kan modtage de relevante lokale udsendelser.
3. En powerbank til din telefon og elektronik
Din telefon er et vigtigt redskab, når du rejser. Du bruger den til kort, billetter, bookingoplysninger, kontakt med familie og venner og adgang til information.
Hvis du pludselig står uden strøm, kan det derfor være en stor fordel at have en ekstra strømkilde med.
En powerbank på 20000 mAh kan være et godt valg, hvis du gerne vil have ekstra kapacitet til flere opladninger. Den er især relevant på længere transportstrækninger eller ture, hvor du ikke har mulighed for at oplade din telefon hver dag.
Hvis du gerne vil have flere opladningsmuligheder, kan en solcelle powerbank også være værd at overveje. En power bank med solcelle-løsning kan være praktisk på ture, hvor du opholder dig meget udendørs, men vær opmærksom på, at solcelleopladning fungere til vedligeholdelse af den strøm der er på powerbanken og ikke til decideret opladning af powerbanken.
En stor powerbank kan altså give ekstra tryghed på rejsen, men husk at tjekke flyselskabets regler for powerbanks og batterikapacitet, inden du pakker den i håndbagagen.
Lav din egen prepper liste til rejsen
Det er en god idé at lave en liste over det udstyr, du gerne vil have med, inden du tager af sted. På den måde kan du lettere vurdere, hvad der er nødvendigt, og hvad du kan undvære.
En prepper liste til backpacking behøver ikke være særlig omfattende. Den skal først og fremmest tage udgangspunkt i din destination, rejsens længde og de aktiviteter, du har planlagt.
Her er inspiration til, hvad du kan overveje at medbringe:
- Vand: Medbring en drikkedunk, og undersøg mulighederne for at få rent drikkevand undervejs. På længere ture kan vandrensning være relevant.
- Mad: Hav lidt ekstra mad med, som ikke kræver køling eller omfattende tilberedning.
- Strøm: En opladet powerbank kan hjælpe dig med at holde telefonen og andre mindre enheder kørende.
- Lys: En pandelampe eller lommelygte er praktisk, hvis strømmen forsvinder, eller du skal finde rundt i mørke.
- Information: Gem vigtige adresser, telefonnumre, billetter og rejseoplysninger offline.
- Førstehjælp: Et lille førstehjælpskit kan være nyttigt til mindre skader og almindelige gener.
- Dokumenter: Hav kopier af pas, forsikring og andre vigtige dokumenter opbevaret sikkert.
- Ekstra tøj: Et ekstra lag tøj og beskyttelse mod regn kan være vigtigt, hvis du bliver forsinket eller overnatter et andet sted end planlagt.
Hvis du gerne vil have en mere omfattende gennemgang af, hvad et nødberedskab kan indeholde, kan du også læse denne prepper liste. Her kan du få yderligere inspiration til, hvordan du kan forberede dig på at klare dig i en periode uden de sædvanlige forsyninger.
Prepping udstyr – hvad giver mening at pakke?
Der findes mange forskellige typer prepping udstyr, men det betyder ikke, at du skal have det hele med på din backpackingrejse.
Når du vælger udstyr, bør du prioritere ting, der er lette, fylder lidt og har flere anvendelsesmuligheder. Det kan eksempelvis være en powerbank, en nødradio, en pandelampe eller et mindre førstehjælpskit.
På længere ture, hvor du skal overnatte i naturen, kan det også være relevant at tænke over dit soveudstyr og din beklædning. Et selvoppusteligt liggeunderlag, en dunsovepose, der passer til temperaturen, og en regnjakke kan gøre en stor forskel, hvis du bliver nødt til at overnatte længere tid end planlagt.
Du kan finde forskellige typer prepping udstyr og overlevelsesudstyr, som kan være relevant til både rejser, camping og ophold i naturen hos Backpackerlife.dk.
Det vigtigste er, at du vælger udstyr efter dine konkrete behov. En nødradio er eksempelvis ikke nødvendigvis det første, du har brug for på en almindelig storbyrejse, men den kan være relevant, hvis du skal opholde dig i områder, hvor adgang til strøm og information kan være begrænset.
Gode råd til at være forberedt inden afrejse
Prepping handler ikke kun om at have det rigtige udstyr med. En stor del af forberedelsen foregår faktisk, inden du forlader hjemmet.
Her er nogle enkle ting, du kan gøre for at være bedre forberedt:
Undersøg destinationen: Sæt dig ind i lokale forhold, vejr, transportmuligheder og eventuelle risici. Tjek også officielle rejsevejledninger.
Gem vigtig information offline: Download kort over området, gem dine bookingoplysninger, og skriv vigtige telefonnumre ned. Så er du ikke helt afhængig af internetforbindelse.
Fortæl nogen om dine planer: Hvis du skal på en længere vandretur eller rejse gennem mere afsidesliggende områder, er det en god idé at fortælle nogen, hvor du skal hen, og hvornår du forventer at være tilbage.
Hav en plan B: Overvej på forhånd, hvad du gør, hvis din transport bliver aflyst, dit overnatningssted ikke er tilgængeligt, eller du bliver nødt til at ændre rute.
Kend dine muligheder for hjælp: Find ud af, hvordan du kontakter lokale nødtjenester, og hvor du kan få hjælp, hvis noget går galt.
Prepping behøver ikke fylde hele rygsækken
Når du rejser med rygsække, er der en naturlig balance mellem at være forberedt og at rejse let. Du kan ikke medbringe udstyr til enhver tænkelig situation, og det er heller ikke nødvendigt.
Start med at overveje, hvilke udfordringer der er mest relevante for din destination. På en almindelig backpackingrejse kan det være nok at have en powerbank, lidt ekstra mad, en pandelampe og vigtige oplysninger gemt offline. Skal du derimod på længere vandreture eller rejse i områder med begrænset adgang til hjælp, kan et mere omfattende nødberedskab være relevant.
Det vigtigste er at tænke forberedelse ind i din rejseplanlægning. Med lidt ekstra omtanke og det rette udstyr er du bedre rustet, hvis turen ikke helt går som planlagt.
