Autocamper

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2033
    CamillaT
    Deltager

    Hej allesammen.

    Min veninde og jeg skal til Australien om et par måneder i forbindelse med vores sabbatår og vi vil gerne være selvkørende op ad østkysten. Jeg vil derfor høre om der er nogen herinde fra, der har erfaring med leje af autocamper i Australien?

    Vi planlægger at starte i Sydney og køre nordpå i en to-ugers-tid, så det behøver ikke ligefrem være nogen luksusvogn vi ender med. Så længe vi kan komme til at ligge ned og sove, er vi godt tilfredse 🙂

    Pft 🙂

    Mvh
    Camilla

    • Dette emne blev ændret 3 years, 5 months siden af .
    #2068
    jens
    Deltager

    Hej Camilla.

    Jeg har selv taget turen op ad østkysten med en kammerat sidste år. Vi ville, ligesom jer, gerne køre et stykke af vejen selv. For backpackere på budget er der heldigvis rig mulighed for dette. Der findes et hav af udlejere, der udlejer det de kalder for en campervan. Dette er sådan set bare en forvokset minivan, der er lavet om til en autocamper med kølemuligheder samt sengeplads. Pladsen er lidt trængt, men når i ikke skal køre mere end to uger, skal i nok overleve. Komforten er selvfølgelig begrænset, men friheden til at køre lige hvorhen man vil er priceless!

    Vær dog opmærksom på, at i ikke må slå lejr alle steder. For at det skal være lovligt at parkere sin bil til overnatning, skal man indlogere sig på en campingplads. Bemærk, at dette kan ende med at være en halv dyr affære og koste det samme som et hostel. Dog findes der også gratis campingpladser, hvor man blot kan holde ind for en nat. Ved de betalende pladser får man dog også lidt for sine penge, bla. strøm, badfaciliteter, køkken og tv-stue etc. Dette kan man være heldig at finde på de gratis pladser, men vi oplevede det sjælendt..

    Udlejning af bil:
    Som sagt, er der adskillige udlejningsmuligheder når det gælder campervans og lign. Vi endte med at leje et “spaceship” hos spaceshiprentals.com. Vi samlede bilen op i Sydney og smed den af i Brisbane. Det var let og gik problemfrit. For at nævne et par andre muligheder er der:

    Jucy campervans, der er kendt for deres skrig-grønne (nogen vil mene grimme) vogne, der i indretning og form ligner spaceships på en prik.

    Wicked campers, der er kendt for deres meget specielle design, hvor alle biler er one of a kind. http://www.wickedcampers.com.au

    Der er mange flere muligheder, og i skal selv vurdere, hvor meget i vil gå op i hvordan i vil se ud når i kommer rullende 🙂 Evt. kan i høre jeres rejsebureau ad, da de højst sandsyneligt har nogle samarbejdspartnere og kan skaffe jer en god pris derigennem.

    Det er ikke noget problem at komme af med dem igen, da de fleste af udlejerne har base i de fleste større byer op langs kysten.

    Håber dette var behjælpeligt 🙂

    #2076
    Lars Kjær
    Keymaster

    Hey Camilla!

    Nu er jeg i tvivl om hvilken slags campervan du vil leje? Er det Wicked Vans, som er kendt fra NZ fx?

    Ellers er der en god database i Australien, som sammenligner priser
    https://www.vroomvroomvroom.com.au/campervans/

    /Lars 🙂

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.