Jesper

Forum-svar oprettet

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2147

    Jesper
    Keymaster

    Hej Eva! Det lyder som en spændende tur I har i tankerne 🙂

    Jeg har selv kun været i Thailand, så kan kun fortælle om det. Jeg brugte selv også omkring 3 uger i Thailand (før jeg tog videre på den klassiske tur rundt i Laos, Vietnam og Cambodia). Vi startede i Bangkok og vi var der i 4 dage, hvilket efter min mening var passende tid, da der næsten er for meget gang i Bangkok til at man vil blive hængende længere. Her kan I nå at opleve de klassiske ting, og booke dagsture, hvis I også vil lidt uden for byen, f.eks. til det flydende market eller til broen over river Kwai. Og selvfølgelig skal I også opleve Kao San Road som jo er backpacking-mekkaet – et par aftener her er nærmest et must. Vær OBS på at i Bangkok vil de gå rigtig langt for at lokke jer til at købe noget. Så hold jer væk fra alle, der siger at lige præcis i dag er en special buddhist holiday og derfor vil de køre jer rundt i Tuktuk for 40 bath osv. De kører forbi “skræddere”, og “turistbureauer” på vejen, der vil gøre næsten alt og hidser sig op hvis ikke i bestiller noget hos dem (som er af meget tvivlsom kvalitet). Min erfaring er, at taxier faktisk er billigere, så længe man får dem til at køre med taxa-meter (hvilket også kan være ret svært). Men en tur i tuktuk skal selvfølgelig prøves, bare vær skeptiske og stå fast på at I ikke skal forbi nogle af de steder der så 🙂 Ang. hostel så ligger der en masse omkring Kao San Road. Vi bookede selv gennem booking.com før vi kom til Bangkok for ikke at skulle tænkte på det når vi ankom. Men vil bare anbefale jer at kigge på sider som booking.com og se på lokation og på vurderinger, eller købe en lonely planet bog, de har også gode anbefalinger til hostels 🙂

    Vi tog videre til Koh Tao efter Bangkok for at få dykkercertifikat, da det kan fås rigtigt billigt (omkring 10000 bath for 5 dage med overnatning hvor du får undervisning og laver dyk, så du bliver certificeret Open Water diver). Dette kunne jo være fedt for jer, hvis I skal videre til Australien osv og evt. kan tage nogle flere dyk der, hvis I bliver bidt af det. Vi bookede turen til Koh Tao med natbus og færge gennem et rejsebureau tæt på Kao San Road. Vi tog samme tur til Bangkok igen, før vi så tog nattoget til Chiang Mai. Det er træls at bruge en hel dag på transport her, men det er det billigste – man kan også flyve fra Chiang Mai til Ko Samui og så tage færgen til Ko Tao, men det er en del dyrere.

    Vi havde også fede oplevelser i Chiang Mai, så der kan man godt bruge en uges tid på scooterture til vandfald, trekking i junglen osv. I kan evt. overveje også at tage til Pai, som ligger tæt på Chiang Mai. Jeg var der ikke selv, men det har jeg også fortrudt siden, for har kun hørt godt om stedet 🙂

    Men hvis I skal være i Thailand i omkring 2,5 uger, så kan I heller ikke nå mere end Bangkok – Chiang Mai – Og så sydpå (f.eks. Ko Tao) (eller sydpå først og så til Chiang Mai), da det ellers bliver for presset efter min mening. Det er muligt at nå både nord og syd, så længe I er indstillet på at en hel dag kommer til at gå med transport når I skal fra nord til syd, og at der ellers også er en del transport frem og tilbage fra Bangkok til de forskellige steder. Jeg ville nok sætte 3 uger af til Thailand, for ikke at skulle stresse igennem det, specielt når det er først på jeres rejse sammen.

    Håber noget af det kunne bruges 🙂

    Mvh Jesper – Webackpack.dk

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)