California roadtrip

Rejseforum Verdensdele Nordamerika California roadtrip

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2097
    Esben
    Deltager

    Godaften!

    Min kammerat og jeg er i fuld gang med at planlægge vores backpackerrejse rundt i verden! So far, er vi nået til, at vi skal til Asien, Australien og Californien. Asien og Australien er nogenlunde på plads, men vi er lidt i vildrede omkring Californien.

    For det første er vi i tvivl om det kan betale sig at leje en bil? Eller er det lettere at tage tog eller bus rundt?

    Ydermere ved vi ikke hvor meget vi kan nå at se derovre. Vi har en tre uger og er i tvivl om det er nok til at nå hele Californien rundt eller vi skal afgrænse os lidt?

    Vi vil gerne se lidt af hvert, indtil videre hedder listen San Fran, LA og San Diego? Andet spændende der skal ses?

    Vi har også overvejet at tage turen ind i landen til Grand Canyon og Las Vegas, men igen, er vi lidt i tvivl om hvor meget vi kan nå på tre ugers tid.

    Noget andet vi gerne vil nå, er at komme ind og se noget sport. Det kan enten være Basket, Baseball eller Amerikansk, nogen der har erfaringer med billetter?

    Det var en stor mundfuld, men håber meget nogen kan hjælpe 🙂

    Vh
    Esben

    #2114
    Niels Peter
    Deltager

    Hej Esben 🙂

    Sidste år var jeg på præcis den tur du beskriver ovenfor!

    Vi var selv en smule tidspresset og havde ligeledes godt tre uger i Cali! Faktum er, at det godt kan lade sig gøre at nå alt det i gerne vil. Vi landede i LA, hvor vi tilbragte et par dage. LA er umiddelbart ikke verdens hyggeligste by at backpacke i. Det skyldes bla. at priserne er meget høje (vi gav ca. 50$ per mand på et ganske normalt hostel), men at snyde sig selv for oplevelsen, må man ikke! Det er et must at gå en tur på Hollywood walk of fame og se det store Hollywood skilt etc. Nu skal jeg heller ikke beskrive hele vores tur til punkt og prikke her, men pointen er, at et par dage i LA var rigeligt for os! 🙂

    Efter et par dage, samlede vil vores bil op i lufthavnen. Vi havde egentlig lejet en bil hjemmefra, men blev grebet af stemningen og opgraderede da vi stod ved skranken til en smuk Chevrolet Camaro cabriolet. Og det var det hele værd! Så hvis i er lidt til fart og biler, så lad være med at spare her! Det er virkelig en fed følelse at cruise rundt i noget man ikke er vant til. Dog skal man passe på når man lejer bil! De prøver at få dig til at tilkøbe diverse ting og sager, så vær opmærksom på hvad du betaler for!
    Se evt. vores guide her på siden om at leje bil i USA:

    Ungt billeje i USA – spar penge på jeres roadtrip!

    Fra LA tog vi turen ind til Las Vegas hvor et par af vores kammerater ventede. Igen kan jeg kun anbefale jer at gøre det samme! Det er noget af en oplevelse! Planlæg det dog således, at i rammer Vegas i hverdagene, da hotellerne er meget billigere der end i weekenderne! Man kan nærmest bo som konger til LA hostelpriser.

    Efterfølgende tog vi til Hoover Dam og Grand Canyon, der i den grad også kan anbefales! Det er utrolig smukt 🙂 Der findes forskellige ture man kan tage i Grand Canyon, hvor man hiker ned gennem bjergsiderne. Dette gjorde vi dog ikke, da opholdet i Vegas blev lidt længere end tidsplanen fortalte os det skulle have været..

    Dernæst kørte vi den lange vej hele vejen til San Francisco! Dette er ligeledes et besøg værd, dog var det lidt koldere på den årstid end vi var vant til de andre steder i Cali! Vi synes derudover også at det var lidt upraktisk at have en bil med her, da man hele tiden skal lede efter parkering for så at betale i dyre domme for at have bilen parkeret hele dagen.. Derfor ville et råd være, at bo lidt udenfor byen, lade bilen stå der og tag så offentlig transport ind til byen 🙂

    Efterfølgende skulle vi ned til min familie i San Diego området. Vi havde sådan set lejet bilen til en uge yderligere, men da pengepungen efterhånden var ved at være tom, tog vi tidligere end ventet ned mod min familie, hvor vi kunne bo. Til vores store forbavselse var det ikke noget problem at komme af med bilen før lejemålet var udløbet og fik refunderet de resterende dages penge vi havde betalt til billejet. (Vi lejede forresten ved Hertz)

    Vi havde efterfølgende en dagstur til San Diego som også varmt kan anbefales at se. Dagen sluttede med, at vi var inde at se baseball, som helt sikkert er en oplevelse værd. Dog er det ikke sporten med allermest action, men det handler mere om stemningen på det propfyldte stadion hvor man kan sidde og få sig en kold øl (hvis man ellers er 21+ ;)) og en hotdog på bedste amerikanske vis!

    Hvis i vil have lidt mere sportsaction, vil jeg foreslå, at i enten tager ind og ser basket eller amerikansk fodbold. (Hvis i ellers rammer inden for sæson) Alternativt, hvis ikke i rammer i basketsæson, kan i være heldige at ramme i pre-season, hvor billetterne er en del billigere end i ordinary season. Til disse kampe, kan man dog være uheldig og gå glip af en enkel stjerne eller to..

    Med hensyn til billetter, findes der flere sider hvor der er muligheder for at finde billetter til sportsevents, bla:
    http://www.ticketnetwork.com
    http://www.ticketmaster.com
    http://www.stubhub.com
    Et godt råd er, at være ude i god tid! Både for prisernes skyld, men i den grad også for pladserne! Det er utroligt så hurtigt det går til sportsevents derovre! Bemærk, at der som regel kommer et fee oven i den pris der står i skal betale, bare så i er forberedt på i lige pludselig kan ende med at skulle betale lidt ekstra for jeres billet 🙂

    All in all vil jeg bare sige go for it! En sådan tur lige beskrevet, kan sagtens klares på tre ugers tid og for to unge gutter i starten af tyverne, er det en virkelig fed oplevelse at cruise rundt i Cali i en lækker bil med soltaget nede! Det endte med at blive et lidt langt svar, men jeg lod mig rive lidt med.. Håber det kan bruges 🙂

    Mvh
    Niels Peter – Webackpack.dk

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.