Sådan finder du billige overnatninger

Overnatninger er en af de største poster i budgettet som backpacker. Det er en post, hvor man virkelig kan spare mange penge, mens man er rygsæk rejsende og kender tricksne.

De fleste backpackere er enige om, at det at skaffe billige flybilletter og overnatninger virkelig er det, der river budgettet fra hinanden. Heldigvis findes der mange alternative overnatningsmuligheder:

Overnat ved de lokale

At sove ved de lokale er en fantastisk måde at spare penge på, men samtidig også en måde at opleve hverdagen ved stedet man rejser. Man får et unikt indblik i kulturen, og det give perspektiv til ens dagligdag herhjemme at lave grød over et bål i Bolivia. Det giver så meget udover bare et tag over hovedet! Der er flere måder, hvorpå man kan komme i kontakt med de lokale – her er 4 fra hoften:

Couchsurfing

Global Freeloaders

Hospitality Club

Stay4Free

Couchsurfing er nok den mest kendte. Man kan møde andre rejsende og couchsurfing eksisterer i over 100.000 byer verden over!

Selvom couchsurfing kan virke skræmmende og overvældende for mange, så er det et fantastisk redskab at bruge. I bund og grund går det ud på, at man får en sofa eller seng at sove i ved den lokale vært. Men selvfølgelig forventes det, at man selv gør det samme. Heldigvis er det ofte udadvendte og tidligere rejsende mennesker, som er vært gennem couchsurfing. For at være på den sikre side, så har siden bag forskellige verificeringsmidler. Derudover bruger jeg selv følgende kriterier til at finde værter:

◦    Der skal være et profilbillede på værtens side.

◦    Værten skal have brugt tid på sin profil. Det vil sige, der skal være tekst mm.

◦    Se på anmeldelserne.

De lokale ved bedst

angkor wat

Da min kammerat og jeg skulle ud og se det famøse Angkor Watt lejede vi en tuktuk chauffør for hele dagen. Udover han var storsmilende, så var hans engelsk overraskende godt og han fortalte løst og fast om historien, byen og befolkningen. Kildekritik lavede vi godt nok ikke. Men det endte med, at han inviterede os hjem til hans familie i forstaden. Vi så børn der lignede de aldrig havde set hvide mennesker før (I Cambodia!!) og spiste hyggelig middag på deres gulv. Det var en fantastisk oplevelse at opleve hans gæstfrihed når han havde så lidt.

Alt i alt er det bare at hoppe ud i det på denne måde. Udover at det giver bekendtskaber, så kan man være så heldig at få set nogle lokale seværdigheder, som ikke står i nogen guidebøger!

Støt holdet bag We Backpack

Folkene bag We Backpack er blevet iværksættere, og har startet backpacking webshoppen Backpackerlife.dk, med en tro på, at vi kan hjælpe folk med at rejse oftere! Vi har satset på godt købsmandskab og i høj grad god kundeservice.

Backpackerlife.dk forhandler alt fra rygsække over til rejseudstyr. Er du helt i tvivl om hvad du skal købe på din første tur, så har vi lavet pakketilbud, hvor du kan spare penge og samtidig få alt relevant til din backpacking rejse samlet i én pakke. Læs mere om de 3 pakker her.

2 comments

  1. G

    Hej Lars

    Fantastisk webside -tak for det
    Har du nogle erfaringer med frivilligt arbejde i Costa rica og på galapagos .?
    Har du tid til at svare siger jeg tusinde tak
    Mvh gitte

  2. L

    Hej Gitte.

    Tak for det 🙂 Jeg beklager siden stod stille i meget lang tid, men nu vil den blive opdateret jævnligt.

    Af frygt for at komme med et for langt svar prøver jeg alligevel.

    Jeg har personlige erfaringer med frivilligt arbejde på Galapagos. Faktisk rejser mange selskaber ud fra Quito, så hvis du vil have en afbudsrejse, kan du faktisk tage en herfra. Eller ved strandbyerne, men har hørt det er lettere fra Quito. Der var hvert fald rigtig mange små og store bureauer da jeg var der.

    Kan du tale spansk? Det er en kæmpe fordel. At kunne fx Tysk eller lignende er også en fordel. Det er svært at finde decideret frivilligt arbejde, men du kan finde arbejde på Galapagos. Det er muligt at finde frivilligt arbejde, men du skal nok satse og tage til øen. Det er mere tilfældigt og ikke så organiseret – hvert fald min erfaring.

    Ift. Costa Rica er der flere muligheder. Det er ærgerligt, at så mange betaler tusindvis af kroner for at lave frivilligt arbejde. Jeg vil anbefale dig at betale for en bruger på Helpx.net eller Workaway.com (Jeg brugte Helpx.net). Tag din tid og research og prøv at skriv frem og tilbage med de forskellige “hosts” og organisationer. Det at lave frivilligt arbejde er fantastisk hvis det gør en forskel!

    Alternativt kan du Google “Voluneteer Work Costa Rica” og prøve dig frem. Det er meget begrænset hvad der er på dansk her vil jeg tro.

    Og slutteligt prøv LP og Rough Guide bøgerne. De kan være en smule hjælp. Men jeg synes nettet er mere opdateret 🙂

Smid en kommentar