Forum-svar oprettet
-
ForfatterIndlæg
-
1. november 2016 kl. 22:27 som svar til: Hvad skal vi have planlagt før afrejse + praktiske spørgsmål? #2148
Hej Eva!
Super spændende tur I skal ud på! 🙂
Nu da Jesper har dækket det meste af Asien, vil jeg prøve at give lidt råd omkring Australien:) (og en lille smule om Bali)
Dog først lige en sidenote til Chiang Mai!: Skulle i befinde jer i Thailand i ca. midt April måned (13-16) vil jeg varmt anbefale at opholde mig i Chiang Mai i denne periode. Det er nemlig Thailandsk nytår på denne tid, hvilket de fejrer med en helt fantastisk vandfestival, Song Kran, der virkelig tager vandkrig til et helt nyt niveau! Det er national holiday, så folk strømmer rundt på gader og stræder og kaster med vand og drikker sig beruset. Det er en KÆMPE fest! Specielt for Chiang Mai er, at byen er omgivet af vand. Dette betyder, at de glade thailændere (og nu også jer) har en let tilgængelig adgangskilde til vand overalt i byen. Dette gør, at de naturligvis aldrig løber tør for vand og “krigen” derfor er konstant. Som sagt, er dette en kæmpe oplevelse og har i mulighed for det, ville jeg prøve at time mit ophold herefter! Sørg dog for ikke at have noget med ud der ikke må blive vådt… For det gør det! 🙂
Nå, det var lidt et sidespor, nu til Australien:
For et års tid siden, tog jeg selv turen op ad østkysten fra Sydney til Cairns. Vi startede i Sydney og var et par dage, hvilket jo i sig selv naturligvis er en oplevelse. Dog er priserne også storbys priser, så en hel uge ville jeg nok ikke tilbringe der hvis i er på et tight budget. Da er der lige så seværdige steder op ad kysten til billigere priser.Med hensyn til hvorvidt I selv skal køre op langs kysten eller tage bus, vil jeg sige, at en god blanding ville være et foretrække! Min kammerat og jeg gjorde netop dette. Vi startede i Sydney, hvor vi hjemmefra havde lejet en campervan, som vi stillede i Brisbane hvorefter turen fortsatte i Grey Hound. Det er skønt af have frihed til at køre lige hvorhen man vil, men efter en uge eller to med bil, er man glad for ikke at skulle lede efter parkering etc. hvorend man befinder sig… Min rejsekammerat har beskrevet netop vores oplevelse og givet lidt råd herom et andet sted i forummet, se link nedenunder:
–https://webackpack.dk/forums/emne/autocamperspaceship/–
På turen mellem Sydney og Brisbane er “must-see’s” bla. byron bay, der er kendt for sin lidt flippet stil og utallige backpackere og surfers paradise, der som navnet beskriver, vælter i surferdudes 🙂
Når I kommer lidt længere nord på, er seværdigheder som Fraser Island og Whitsundays helt sikkert et besøg værd! Her findes der forskellige turer, der varierer fra 1-3 dage, hvor man bliver taget rundt i Australiens fascinerende natur af en prof guide.
Fraser Island er en af verdens største sandøer, hvor man får mulighed for at give den gas, rally-style, i sin egen bil! Her overnatter man i en camp med andre backpackere i telte, synger sange (hvis man er til sådan noget) og drikker uendelige mængder af Goon (billig vin, det lærer i alt om når i kommer til Australien) Vi tog til Fraser fra Noosa med selskabet Drop Bear, som varmt kan anbefales!Whitsundays er et fantastisk ø-hav man besøger via en både som man ligeledes overnatter på med andre backpackers. Her tager man udgangspunkt fra byen Airlie Beach, der i sig selv også er et mekka for backpackers. På begge destinationer er der naturligvis er hav af forskellige selskaber der tilbyder forskellige turer, alt efter hvad i søger.
Efterfølgende tog vi tog Hervey Bey hvor vi var et par dage og derefter tog vi den lange tur til Cairns.. (vi var også lidt tidspresset efter et par dage var forsvundet i alkohol sjov med nogle mennesker vi mødte på ovenstående turer)
Cairns er helt sikkert også værd at bruge et par dage i, da dette ligeledes er et gigantisk samlingspunkt for backpackere. Som skrevet tidligere, havde vi også forholdsvis travlt. Vi tog hele turen på 4 uger som I har planlagt, så JA! Det kan godt lade sig gøre 🙂 Der skal bare styr på prioriteringerne og som du kan høre, gik vi meget op i at møde mange andre backpackere (og drikke en masse dejlig alkohol), hvorfor den ovestående guide er meget velegnet.
Min kammerat var ligeledes 12-14 dages tid på Bali. Her fik vi besøg af nogle kammerater hjemmefra, så den helt store kulturelle oplevelse var det dog ikke for os, men lidt nåede vi da 🙂
Vi havde base i Kuta (da drengene hjemmefra havde booket hotel til hele tidsrummet her). Priserne på Bali er banket i bund som i resten af Asien og vi boede derfor på et hotel der hedder J4. Det var et rigtig fint hotel til en rigtig fin pris. Hvad vi ikke vidste var, at det var nabo til det største diskotek på Bali, Skygarden. Her må I ind og feste lidt, det er gigantisk! 🙂
Det hele gik dog ikke op i hat og briller. Vi tog en nat/morgentur ud til Balis eneste aktivie vulkan Mount Butan, som man bestiger om natten for at nå til tops tids nok til at solen står op! Det er en meget smuk oplevelse, dog afhænger det naturligvis af hvor overskyet der er den pågældende dag, men vi var heldige! Derudover var vi ude at dykke, besøgte smukke rismarker og så ligeledes adskillige templer (der dog blegner lidt når man lige har været i Bangkok). Alt dette bookede vi hos en af de lokale selskaber og det fungerede upåklageligt. Dog var der selvfølgelig en process forinde hvor vi sørgede for at få prisen godt og grundigt ned.. Dette lærer i hurtigt i Asien, vil da have 10 kr for noget skal i få forhandlet ned til et prisniveau der ca. ligger på det halve, hvis ikke under 🙂
Vi mødte mange backpackere, der ligeledes tog en tur til Gili som efter sigende også skulle være noget af en fest. Jeg var der ikke selv, men min kollega Lars, har arbejdet der som Dive Master og har givet det de varmeste anbefalinger. (jeg ser lige om jeg ikke kan lokke ham herind og uddybe det lidt)
Håber dette opklarede et par af jeres spørgsmål 🙂
Mvh
Niels Peter / Webackpack.dk- Dette svar blev ændret 9 år, 8 måneder siden af .
Hej Casper!
Fedt med en tur til Vegas! Det kan kun blive optur! (Medmindre man smider alle sine penge væk på casino..)
Jeg var selv i Las Vegas sidste år i forbindelse med en jordomrejse med en kammerat. Vi havde et ret tight budget, men frygt ej, det er rent faktisk muligt at lave en god deal 🙂
Overall tror jeg standarden på hotellerne, der ligger på The Strip (og lige rundt om) er ret god. Min kammerat og jeg boede på Westgate, der ligger i en “sidegade” til The Strip.” Dette var et helt fint hotel med dejlig stort pool-område og alt hvad man normalt vil definere ved et luksushotel. Sagen er dog den, at det er det ikke i forhold til at man befinder sig i Vegas. Derfor vil jeg råde jer til, at tage noget i den standard, altså “middel-klasses,” da i kommer til at føle jer som konger hvis i kommer fra low price hostels rundt omkring i verden. Skal i bo billigere end det, er det selvfølgelig også muligt. Vi undersøgte ikke markedet så grundigt, da vi bookede, da vi havde to kammerater der allerede boede på Westgate. Ved dog, at Circus Circus skulle være et lidt billigere alternativ, stadig beliggende ved The Strip.
Vinder i penge den første nat, kan i jo opgradere til et af de mere kendte hoteller som Monte Carlo, Caesars Palace, Bellagio eller noget fjerde i den lidt dyrere kategori 🙂 (Tror forresten cirka vi gav omkring 50$ per nat på Westgate)Det er dog uhyre vigtigt, at i planlægger det således, at i kommer i hverdagene, da priserne her er mere end halveret i forhold til weekenden. Allerede omkring torsdag-fredag stiger priserne gevaldigt.
Med hensyn til om der sker noget på jeres hotel har i intet at frygte.. Der er gang i Vegas 24-7 og uanset hvilket hotel i vælger, er der fri adgang til alle hotellers casioner, buffets mm. Man kan få ufattelig mange timer til at gå med bare at gå fra hotel til hotel og se hvordan de er indrettet og ser ud udenpå. Angående shows gælder der det samme. Forskellige hoteller har forskellige shows og dette er ikke noget i skal tage med i overvejelserne når i vælger hotel, da i sagtens kan købe billet til et show på et andet hotel.
Noget andet der var en turist attraktion i sig selv, er at cruise op og ned af The Strip i bil (gerne cabrio for 100% oplevelse) og tjekke alle de smukke hoteller ud! Tror vi en aften kørte frem og tilbage otte gange bare fordi vi kunne 🙂 Så en fed sidegevinst ved at have en bil med sig, hvis i overvejer det. (ellers kan man jo flyve til Vegas)
Sidst, men ikke mindst:
LAD VÆRE MED AT BRUGE ALLE JERES PENGE PÅ CASINO!! 😀 Et råd min kammerat godt kunne have benyttes os lidt bedre af.. Man taber sgu altid…Hav en fed tur når i når så langt! 🙂
Mvh
Niels Peter – Webackpack.dkHej Tina.
Selvsagt er det en fornøjelse at bo på Manhattan. At vågne op derinde, kigge ud af vinduet og se/opleve den travle New Yorker stemning er virkelig fedt. Man kan virkelig fornemme, at der er run på, og den korte dag skal bruges til at opnå alt for mange gøremål.
Når det så er sagt, er det som du selv siger, virkelig dyrt.. Der kan opnås store besparelser ved at bo lidt udenfor Manhattan i områder som New Jersey, Brooklyn eller Queens, som i sig selv, såvel som Manhattan, er en seværdig turistattraktion. Derudover kan man her få lidt mere ro i forhold til hvis man bor inde midt på Manhattan, hvor der jo aldrig er roligt. At pendle frem og tilbage hver dag kan ganske vidst virke lidt træls, men togturen varierer fra omkring 30 minutter, (alt efter hvor i vælger at bo) og er dermed en overkommelig transportid.
Hver af de fem “boroughs” (Manhattan, Bronx, Brooklyn, Queens, Staten Island) har hver deres pros and cons. I forhold til sikkerhed ville jeg nok undgå South Bronx. Ganske vidst, kan et besøg på Yankee stadium være en positiv oplevelse, men efterfølgende ville jeg komme ud af stadion relativt hurtig og følge store mængder mennesker væk derfra..
Alt i alt, vil jeg sige, at Manhattan selvfølgelig er det optimale valg. Her er der dog også steder med mere fordelagtige priser, såsom Harlem, som folk har lidt blandet oplevelser med om er sikkert eller ej. Bygningerne er ikke så fine som andre steder på Manhattan, så hvis i helst vil undgå faren for at gå alene på gaden, vil mit råd til jer være, at bo på Manhattan.
Nu ved jeg ikke hvor længe i har planer om at være i NYC, men et godt alternativ til at være 14 dage der, er at tage et par dage i en anden storby som Boston, Philadelphia eller Washington DC. Her kan i måske spare lidt penge i forhold til NYC og dermed have råd til at bo mere centralt på Manhattan. Der går toglinier til begge byer og tager alle sammen indenfor 4 timer i tog at komme til.
Håber det er brugbart og ha’ en forrygende tur når i når så langt! Skulle du have yderligere spørgsmål skal du være velkommen til at skrive anytime 🙂
Mvh
Niels Peter – webackpack.dkHej Esben 🙂
Sidste år var jeg på præcis den tur du beskriver ovenfor!
Vi var selv en smule tidspresset og havde ligeledes godt tre uger i Cali! Faktum er, at det godt kan lade sig gøre at nå alt det i gerne vil. Vi landede i LA, hvor vi tilbragte et par dage. LA er umiddelbart ikke verdens hyggeligste by at backpacke i. Det skyldes bla. at priserne er meget høje (vi gav ca. 50$ per mand på et ganske normalt hostel), men at snyde sig selv for oplevelsen, må man ikke! Det er et must at gå en tur på Hollywood walk of fame og se det store Hollywood skilt etc. Nu skal jeg heller ikke beskrive hele vores tur til punkt og prikke her, men pointen er, at et par dage i LA var rigeligt for os! 🙂
Efter et par dage, samlede vil vores bil op i lufthavnen. Vi havde egentlig lejet en bil hjemmefra, men blev grebet af stemningen og opgraderede da vi stod ved skranken til en smuk Chevrolet Camaro cabriolet. Og det var det hele værd! Så hvis i er lidt til fart og biler, så lad være med at spare her! Det er virkelig en fed følelse at cruise rundt i noget man ikke er vant til. Dog skal man passe på når man lejer bil! De prøver at få dig til at tilkøbe diverse ting og sager, så vær opmærksom på hvad du betaler for!
Se evt. vores guide her på siden om at leje bil i USA:Fra LA tog vi turen ind til Las Vegas hvor et par af vores kammerater ventede. Igen kan jeg kun anbefale jer at gøre det samme! Det er noget af en oplevelse! Planlæg det dog således, at i rammer Vegas i hverdagene, da hotellerne er meget billigere der end i weekenderne! Man kan nærmest bo som konger til LA hostelpriser.
Efterfølgende tog vi til Hoover Dam og Grand Canyon, der i den grad også kan anbefales! Det er utrolig smukt 🙂 Der findes forskellige ture man kan tage i Grand Canyon, hvor man hiker ned gennem bjergsiderne. Dette gjorde vi dog ikke, da opholdet i Vegas blev lidt længere end tidsplanen fortalte os det skulle have været..
Dernæst kørte vi den lange vej hele vejen til San Francisco! Dette er ligeledes et besøg værd, dog var det lidt koldere på den årstid end vi var vant til de andre steder i Cali! Vi synes derudover også at det var lidt upraktisk at have en bil med her, da man hele tiden skal lede efter parkering for så at betale i dyre domme for at have bilen parkeret hele dagen.. Derfor ville et råd være, at bo lidt udenfor byen, lade bilen stå der og tag så offentlig transport ind til byen 🙂
Efterfølgende skulle vi ned til min familie i San Diego området. Vi havde sådan set lejet bilen til en uge yderligere, men da pengepungen efterhånden var ved at være tom, tog vi tidligere end ventet ned mod min familie, hvor vi kunne bo. Til vores store forbavselse var det ikke noget problem at komme af med bilen før lejemålet var udløbet og fik refunderet de resterende dages penge vi havde betalt til billejet. (Vi lejede forresten ved Hertz)
Vi havde efterfølgende en dagstur til San Diego som også varmt kan anbefales at se. Dagen sluttede med, at vi var inde at se baseball, som helt sikkert er en oplevelse værd. Dog er det ikke sporten med allermest action, men det handler mere om stemningen på det propfyldte stadion hvor man kan sidde og få sig en kold øl (hvis man ellers er 21+ ;)) og en hotdog på bedste amerikanske vis!
Hvis i vil have lidt mere sportsaction, vil jeg foreslå, at i enten tager ind og ser basket eller amerikansk fodbold. (Hvis i ellers rammer inden for sæson) Alternativt, hvis ikke i rammer i basketsæson, kan i være heldige at ramme i pre-season, hvor billetterne er en del billigere end i ordinary season. Til disse kampe, kan man dog være uheldig og gå glip af en enkel stjerne eller to..
Med hensyn til billetter, findes der flere sider hvor der er muligheder for at finde billetter til sportsevents, bla:
http://www.ticketnetwork.com
http://www.ticketmaster.com
http://www.stubhub.com
Et godt råd er, at være ude i god tid! Både for prisernes skyld, men i den grad også for pladserne! Det er utroligt så hurtigt det går til sportsevents derovre! Bemærk, at der som regel kommer et fee oven i den pris der står i skal betale, bare så i er forberedt på i lige pludselig kan ende med at skulle betale lidt ekstra for jeres billet 🙂All in all vil jeg bare sige go for it! En sådan tur lige beskrevet, kan sagtens klares på tre ugers tid og for to unge gutter i starten af tyverne, er det en virkelig fed oplevelse at cruise rundt i Cali i en lækker bil med soltaget nede! Det endte med at blive et lidt langt svar, men jeg lod mig rive lidt med.. Håber det kan bruges 🙂
Mvh
Niels Peter – Webackpack.dk -
ForfatterIndlæg