Hurtigtørrende håndklæde

Spar plads i rygsækken med et hurtigtørrende håndklæde

Hvorfor vælge et hurtigtørrende håndklæde?

Når du skal på backpackertur, er det væsentligt at tænke i så lav vægt som muligt, da du bærer din oppakning selv. Du kan allerede begynde ved valg af rygsæk; hvis du vælger en stor rygsæk, vil du have tendens til at fylde den. Vælger du derimod en mindre rygsæk, kan du kun pakke det allermest nødvendige.

Selvom du kun pakker det mest nødvendige, kan rejseudstyr være tungt. Der findes heldigvis mange lettere alternativer til hverdagens fornødenheder, som er perfekte at medbringe på rejse. Her kan du eksempelvis vælge et hurtigtørrende håndklæde, som for backpackere er en uundværlig del af rejseudstyret. Håndklædet vejer meget lidt i din rygsæk, og kan tilmed foldes sammen til at fylde minimalt. Et mikrofiber håndklæde er lavet til at komme med på farten, og med sine hurtigtørrende egenskaber kan du trygt pakke det i din rygsæk, uden fare for at gøre alt dit udstyr fugtigt. Det er altså både langt mere praktisk og funktionelt at pakke i din rejserygsæk, fremfor et almindeligt bomuldshåndklæde.

Håndklædet er lavet af mikrofibre, som er syntetiske, hvilket giver håndklædet den hurtigtørrende effekt. Det sikrer dig et håndklæde, som er tørt, når du skal bruge det, og som ikke har jordslået dit udstyr og din rygsæk, mens det har ligget deri. Udover de åbenlyse fordele ved at vælge et hurtigtørrende håndklæde til din rejse, kan det også spare dig for penge at medbringe dit eget håndklæde. På mange hostels rundt omkring i verden, betaler du nemlig for leje af håndklæder.

Når du rejser ud i verden, kan det være nødvendigt at tænke i multifunktionelt udstyr for at minimere din oppakning. Her kommer et hurtigtørrende håndklæde endnu engang til sin ret, da det også kan fungere som eksempelvis tæppe eller siddeunderlag.

Sådan passer et håndklæde sammen med resten af dit udstyr

Det mest essentielle rejseudstyr til din backpackerrejse vil, udover dit hurtigtørrende håndklæde være nogle gode sæt tøj, som både kan holde dig varm og tør. Når du backpacker, anbefales det at tænke i lag, så begynd altid med et sæt undertøj, som virker svedtransporterende. Byg derefter din påklædning op – hvor mange lag, du har brug, vil afhænge af klima og vejr. Hav altid et godt sæt regntøj med i din rygsæk, som du kan tage på, hvis vejret pludselig skifter. Et par gode vandrestøvler eller sko, en hat til solbeskyttelse eller til at holde varmen er vigtigt, ligesom soveudstyr, et førstehjælpskit, solcreme, myggecreme og toiletgrej. Den fulde pakkeliste vil naturligvis afhænge af den præcise tur, du skal på.

 

Smid en kommentar