Sådan beskytter du din computer under rejsen

Sådan beskytter du din computer under rejsen

Mange langtidsrejsende holder kontakten med deres nærmeste ved brug af en computer. Det kan både spare en for tid og penge, så man undgår at skulle gå på skattejagt efter en netcafé, hvor man kan komme på nettet.

Dermed er en computer ofte en primær kontaktlinje til Danmark. Derfor er det kritisk, hvis computeren pludselig ikke fungerer, om det så er af hardware- eller softwaremæssige årsager.
 Her er nogle tips, som kan spare dig for meget bøvl under din rejse:

Opdater din computer før du tager af sted

Det er vigtigt at opdatere sin computer, inden man rejser. Det er meget lettere at gøre med hurtigt internet hjemme i Danmark, da det ofte vil være tidskrævende med langsomt internet i udlandet.

Brug to cases til din bærbar

Selvom man har pakket sin backpack ordentligt, så bliver computeren stadigvæk udsat for mange slag og bump undervejs. De fleste har altid deres bærbar i en form for sleeve eller holder, men når man rejser, er det en klar fordel at købe en ekstra case.

Man kan med fordel lede efter en case, som er specielt designet til ens computermodel. På den måde er de lettere at få ind og ud af casen. Det kan virke åndssvagt, men på en lang rejse kan det godt blive et lille irritationsmoment.

Vær opmærksom på vejret

Det er ikke uvæsentligt, hvilket land man rejser i i forhold til ens bærbar. Opholder du dig i et varmt land, kan varmen forkorte batterilevetiden. Her er nogle få råd fra foxnomad.com:

Lad være med at have din bærbar siddende på dine lår. Dette bidrager til ekstra varme til computeren.

Hold øje med temperaturen på din computer. Brug her iStat til Mac eller Real Temp til Windows. Begge er gratis programmer.

Meget lave temperaturer kan være endnu værre end varme. Det kan få de indre hardwaredele til at blive mere skrøbelige.

Hold computerens temperatur indenfor det anbefalede område. Det er ofte mellem 10-35 grader. Se her for flere tips til at bruge din computer i varme: 9 tips

Støv, smuds og røg er små partikler, som alt sammen kan sætte sig i computeren. Over tid kan det påvirke computerens ydeevne markant. Derudover er ekstrem høj luftfugtighed ej heller godt for bærbaren.

Tænd og sluk den – undgå sleep-mode

De fleste nyere bærbare computere går på sleep-mode, når du lukker dem sammen. Dette er som sådan fint nok, men der er stadigvæk dele i computeren, som kører, og det kan bidrage til ekstra varme.

Ens data er mest sårbare, når harddisken er tændt. Husk derfor at slukke din computer inden du bevæger dig videre.

Slutteligt er det vigtigt at tage regelmæssige backups af dine data på computeren. En af to gratis online backup muligheder er Crashplan. Hav derudover altid dine rejsebilleder og dokumenter på et lille USB stick.

Har du gode tips, du vil dele? Så skriv i kommentaren under artiklen.

Støt holdet bag We Backpack

Folkene bag We Backpack er blevet iværksættere, og har startet backpacking webshoppen Backpackerlife.dk, med en tro på, at vi kan hjælpe folk med at rejse oftere! Vi har satset på godt købsmandskab og i høj grad god kundeservice.

Backpackerlife.dk forhandler alt fra rygsække over til rejseudstyr. Er du helt i tvivl om hvad du skal købe på din første tur, så har vi lavet pakketilbud, hvor du kan spare penge og samtidig få alt relevant til din backpacking rejse samlet i én pakke. Læs mere om de 3 pakker her.

2 comments

  1. Rigtig gode tips! – selv har jeg købt 1 case, men det er vandtædt (alt med måde) og samtidig også stødsikkert (igen alt med måde) det minder om en hovedpude med lynlås 🙂 selvfølgelig en del mindre.

  2. L

    Sådan David! Har du et link til casen? Det kunne være et godt alternativ for nogle 🙂

Smid en kommentar