Et af de værste onder ved at rejse rundt i verden er jetlag. Ikke nok med at man i lufthavnen sjældent kan få ordentligt mad, og ens mave ikke bliver forbedret af at have spist 5 omgange flymad – er der også sprogbarrieren. Selvom vi i dag er utrolig privilegeret over, at vi har teknologien til, at kunne rejse rundt i hele verden på ingen tid, er det stadigvæk underligt at forsøge sig på thailandsk med en snært af indisk accent, samtidig med ens krop ser på et Ping Pong show, men ens hoved ikke har forladt Australien. Lige meget hvad er jetlag et fænomen man ikke kan undgå efter de første dage man er landet. Men her er en måde hvorpå det kan minimeres:
Undgå alkohol ombord på flyet
Selvom det er fristende at drikke alkohol ombord på flyet, er det bedst af lade være. Lige meget om man ej kan sove eller det er gratis. Alkohol vil sørge for at du ikke har en chance for at holde dig hydreret. Et godt råd er at drikke spandevis af vand under flyturen. Det er ikke ligeså sjovt, men det vil minimerer jetlaggen. Og husk at køb vandet i det toldfrie område inden du går ombord på flyet for at spare penge!
Søvnmønstrer
Under du flyver er det en god idé at forsøge at komme ind i et bestemt søvnmønstre. Find ud af tidszonen det sted du skal rejse hen og justere i forhold til tidszonen. På den måde kan man gradvist justere sig til den nye døgnrytme. Men husk nu ikke at være asocial den sidste tid man er hjemme.
Lad vær’ med at tage sovepiller
Lad vær’ med at tage sovepiller. er du uheldig kan de påvirke dit system i flere dage efter flyturen. Derudover kan nogle få svedture og kvalme af pillerne. Ydemere har jeg før oplevet kammerater tage sovepiller til flyturen, men er i stedet endt på et mellemstadie, hvor man ikke kan sove, men hellere ikke rigtig er vågen. En slags hallucinerende stadie. Tager du pillerne inden du sætter sig op i flyet kan det i værste tilfælde slå dig så meget ud, at du misser dit fly. Og så har du først balladen!
Undgå flymaden
Jeg forsøger så vidt muligt helt at undgå flymad når jeg flyver. Det er der flere grunde til:
- At blive vækket kl 04.00 for at spise vil sandsynligvis påvirke ens døgnrytme voldsomt.
- Det er ofte en ekstra udgift. Og når man backpacker gælder det om at leve så budgetvenligt som muligt.
- Ofte er maden man kan købe på landjorden i lufthavnen bedre!
Forlæng dit ophold
Med en smule planlægning er det muligt at minimere ens jetlag meget, samtidig med at man får set en storby ekstra. Eksempelvis på min første jordomrejse havde vi et 4 dage forlænget ophold på vores tur fra Thailand til New Zealand. Vi mellemlandede i Melbourne, Australien og blev der for at se byen. Det hjalp gevaldigt på jetlaggen!
Har du et godt forslag til hvordan man kan undgå jetlag?
Støt holdet bag We Backpack
Folkene bag We Backpack er blevet iværksættere, og har startet backpacking webshoppen Backpackerlife.dk, med en tro på, at vi kan hjælpe folk med at rejse oftere! Vi har satset på godt købsmandskab og i høj grad god kundeservice.
Backpackerlife.dk forhandler alt fra rygsække over til rejseudstyr. Er du helt i tvivl om hvad du skal købe på din første tur, så har vi lavet pakketilbud, hvor du kan spare penge og samtidig få alt relevant til din backpacking rejse samlet i én pakke. Læs mere om de 3 pakker her.