Guide: Rejs kun med håndbagage og spar tusinder

Prisen for at få indtjekket bagage kan få ens flybillet til at eksplodere. Da jeg fløj fra Wien til København mere end fordoblede vores billetpriser fra 650 kr. for en enkeltbillet til 1485 kr.!

Tendensen er, at bagagepriser bliver dyrere og dyrere i takt med at flyselskaberne nedsætter håndbagagemålene oftere og oftere. Da jeg i mine igangværende universitetsår har sat mig for, at udforske mere af Europa, vil jeg lave en guide indeholdende pakkeliste til det at rejse med håndbagage.

Både venner og jeg selv har afprøvet disse tips. Specielt på korte og mellemlange get-aways fungerer det fantastisk kun at have carry-on med. Men det kan faktisk også virke på rejser i flere uger!

Men hvad kan du forvente ved kun at rejse med håndbagage?

1. Længere sikkerhedstjek. Dette vil sandsynligvist ske, da du har alt i din rygsæk. Dermed har du ikke mulighed for, at tjekke alt bagagen ind og “slippe” for kontrol.
2. Det bliver mere vanskeligt at pakke toiletsager. Det her var for mig et vigtigt punkt. Hvad med deodoranter, perfume, creme osv.? Du skal være opmærksom på, at du overholder samtlige væskegrænser, da dine genstande ellers kan blive konfiskeret. Du kan tjekke disse væskegrænser på dit flyselskabs hjemmeside.
3. Forvent kortere ventetid. Når du lander med dit fly skal du ikke vente på din check in bagage, hvorfor du hurtigere kan forlade lufthavnen.
4. Du får “muller”. Din håndbagage bliver sandsynligvis tungere, da du skal have alle dine ting her i. Du vil få muller af at skulle løfte på denne i både fly, taxa eller bus.
5. Mindre stress og jag. Du skal ikke bekymre dig om, om du har glemt din bagage – eller at flyselskabet mister din bagage – for du har den altid på dig!

Hvordan kommer man i gang med kun at rejse med håndbagage?

Første spørgsmål: Hvilken rygsæk / taske skal du vælge?

For mig tog det lidt tid at vælge en rygsæk, som jeg vidste ville kunne bruges til minimum en 5 dages tur. Vi danskere har ofte en taske derhjemme, som vi bruger på kortere ture. Men et godt råd: Brug en rygsæk og ikke en weekendtaske. Det er essentielt din rygsæk sidder behageligt på ryggen, da du kan skulle ske at skulle gå meget med den.

Min erfaring er, at en 40 liters rygsæk er helt idéelt til mellemlange ture. Alternativt, kan du se på Haglöfs rygsække – de laver funktionsdygtige rygsække ideele til dagsture.

håndbagage

Husk: Tjek dimensionerne og vægten!

Det øjensynligt vigtigste skridt i processen med kun at rejse med håndbagage er, at kontrollere taskens dimensioner (højde * længde * bredde) og vægtkravene. Spørg dig selv, om tasken opfylder kravene eller om den skal være mindre? Alt denne information kan du finde på flyselskabernes hjemmeside. Fra Wien til København måtte vi tage 9 kg. med i stedet for 10 kg. Dette ene kilo er væsentligt, når du pakker tæt! Derudover er det værd at nævne, at nogle flyselskaber tillader dig at tage en computertaske med ved siden af din håndbaggege (så du kan have din elektronik heri) – men det er bestemt ikke alle!

Ryanair, som jeg betragter som værende de værste ift. opkrævning af gebyrer, opererer med følgende dimensioner:

  • You can carry one cabin bag weighing up to 10 kg with maximum dimensions of 55cm x 40cm x 20cm

Derudover anbefaler jeg på det kraftigste, at du prøver at gå lidt rundt med din taske forinden afrejse. Er den behagelig at rejse med? Kan stropperne reguleres? Det lyder åndssvagt, men hellere teste tasken med vægt hjemme i stuen end at finde ud af, at det ikke fungerer i Østeuropa.

Lav din egen pakkeliste

Det lyder måske dumt – men når du skal pakke “så lidt” på begrænset plads, er det mest fordelagtigt, at lave sin egen personlige pakkeliste, så du kun rejser med det mest nødvendige. Tag evt. udgangspunkt i vores populære pakkeliste her. Lav eventuelt et ark i Excel og udfyld de relevante emner eller udarbejd en god, gammeldags pakkeliste på papir. Dette er simpelt, men effektivt.

Tænk multifunktionelt! Er du pige og på vej til en varm destination, så rejs med kjoler. Disse fylder oftest mindre end både bukser, shorts og t-shirt og velanset i de fleste kulturer. Er du mand, så tag din tykkeste skjorte eller trøje på i flyet. Hav en lidt varmere flytur og tag jeres største tøj på i flyet – det sparer alt sammen plads.

Overvej også muligheden for, at enkelte genstande kan spares væk. F.eks. fylder 2-i-en shampoo, der fungerer som både shampoo og balsam, mindre. Husk dog stadig på væskegrænsen, som beskrevet ovenstående.

Når du pakker dine toiletsager, anbefales det, at du putter dine væsker i en genoplukkelig IKEA pose. Væsker må maks. fylde 100 ml. Eventuelt kan du finde en prøveversion af din perfume og bare tage en roll-on med. Se link til Københavns lufthavns reglement ift. væsker og generel håndbagage.

Er du stadig nervøs for, om du må have alle dine ting med?
Fortvivl ej! Mange ting kan købes i “fast form”, så du slipper for, at skulle bekymre dig om væskegrænserne. Du kan få tandpasta i fast form, voks som “mud” voks, læbepomade i fast form – ja listen er uendelig.

Tjekliste inden afrejse

Til slut er her en kort tjekliste inden du er klar til at rejse udelukkende med håndbagage:

  1. Vælg den rigtige størrelse og type af rygsæk. Og lad vær med, at vælg en “weekendtaske”.
  2. Tjek flyselskabets dimensioner og vægtklassificeringer.
  3. Lav din egen pakkeliste – og pak derefter. Husk 100 ml. væskereglen.
  4. Vej din taske. Brug evt. en “taske-vægt”. Prøv din taske i stuen og mærk om den sidder behageligt.
  5. Put elektronik øverst til check-in.
  6. Kom ud og oplev!

Det var mine 5 cent ift. at rejse med håndbagage. Jeg brugte selv disse tips til min tur til Østrig og bruger dem igen til November, når turen går til Paris. Men de her tips er ikke fuldendte – så har du et godt råd eller to, så del det endelig!

Støt holdet bag We Backpack

Folkene bag We Backpack er blevet iværksættere, og har startet backpacking webshoppen Backpackerlife.dk, med en tro på, at vi kan hjælpe folk med at rejse oftere! Vi har satset på godt købsmandskab og i høj grad god kundeservice.

Backpackerlife.dk forhandler alt fra rygsække over til rejseudstyr. Er du helt i tvivl om hvad du skal købe på din første tur, så har vi lavet pakketilbud, hvor du kan spare penge og samtidig få alt relevant til din backpacking rejse samlet i én pakke. Læs mere om de 3 pakker her.

1 comment

  1. K

    Hej 
    Jeg klarer mig normalt med carry on på 7-8 kg på mine rejser (også de lange)… men nu er der reducerede krav fra selskaberne på fx: Wizz 40x30x20 Ryan 40x20x25.
    Der er to transportsituationer:
    a. flyvning iført vandrestøvler, jakke og lange bukser.
    b. landtransport iført shorts, t-shirt og flipflops (nu skal det varme tøj og vandrestøvler i backpacken)

    Det kræver en backpack der har fleksibel størelse, så den kan gøres mindre under flyvning att. kabinekrav, og udvides under landtransport, så jeg ikke skal bære mine lange bukser, støvler, sweater og dunjakke i separate bæreposer. Det er noget bøvl med ekstra poser, der bliver væk og er uhandige når man køre tog/bus, vandrer eller hitchiker.

    Så… hvis I keder Jer en dag, må I meget gerne tage nogle halvstore backpacks ned fra hylderne og tjekke hvilke der bedst vil fungere med de nye baggagekrav og stadig være god praktisk ven på rejsen. Der må være andre end mig med dette behov.
    (jeg har også sendt denne tekst til backpackerlife)

Smid en kommentar